Topmødet mellem EU og Marokko er tæt på at gå i fisk

4. marts 2010


Hvad et utal af rapporter om undertrykkelse af menneskerettighederne i Vestsahara ikke har formået – at bringe sahrawi-befolkningens rettigheder på EU’s dagsorden – synes EU’s fiskeriaftale med Marokko at kunne. Men spørgsmålet om fiskerettigheder risikerer at afføde krav om selvstændighed


I en årrække har menneskerettighedsorganisationer påtalt grove krænkelser af sahrawiernes rettigheder i Marokkos Vestsahara uden synderligt held. Hverken EU eller USA har ønsket at skade forholdet til en tro allieret i kampen mod terror og illegal immigration og har derfor vendt det døve øre til. Men hvad menneskerettighederne ikke har kunnet, synes genforhandlingen af fiskeriaftalen fra 2006 at lykkes med: Nemlig at bringe sahrawiernes rettigheder på dagsorden og dermed rejse spørgsmålet om graden af selvstændighed for det besatte Vestsahara.
 
Debatten om fiskeriaftalen startede allerede i 2002. Det var dog først i  2009 – ­et år efter Marokkos opnåelse af ’avancerede EU- status’ –  at Europa-Parlamentets juridiske tjeneste udsendte en vurdering af fiskeriaftalens juridiske implikationer for sahrawierne. Tjenesten erklærede, at EU-fartøjers fiskeri ud for Vestsahara var ulovlige i henhold til international lov, fordi sahrawierne hverken var blevet konsulteret om fiskeriets konsekvenser for fiskebestanden eller havde fået økonomisk kompensation for fiskeriet. Tjenesten anbefalede derfor ’på det kraftigste’, at sahrawiernes ønsker og interesser skulle diskuteres i den fælles EU/Morocco Joint Fisheries Committee samt at fiskeriaftalen skulle suspenderes eller ændres for at sikre, at EU-fartøjer ikke fisker ud for Vestsahara kyst. Den anbefaling blev overhørt af EU-Kommissionen. Vurderingen blev afleveret til Europa-parlamentet i 2009, men først offentliggjort i februar 2010, da den blev sat til debat i Europa-Parlamentets fiskerikomité. 
 

Marokkos avancerede EU-status


Det første topmøde mellem EU og Marokko efter at Marokko har fået ’avanceret status’ afholdes i Granada den 7. – 8. marts i år. Et vigtigt formål med mødet er at vise, at Marokko fortjener denne høje status. Marokko er det eneste sydlige middelhavsland, som inden for rammerne af EU’s Naboskabspolitik fra 2004, har fået en sådan status. Det har det, fordi EU har en strategisk interesse i Marokko på grund af den europæiske kamp mod illegal immigration og terrorisme fra Nordafrika og Afrika. Marokko er desuden det mest stabile sydlige middelhavsland, som er i gang med en moderniseringsproces, der også involverer en vis grad af politisk pluralisme og forbedring af menneskerettighedssituationen.
 
’Den avancerede status’ er sikkerheds- og frihandelsorienteret. Samarbejdet  mellem EU og Marokko drejer sig om politi, immigration, narkotika, krisemanagement, ophævelse af EU's toldbarrierer på nogle af Marokkos landsbrugsvarer samt finansiel hjælp. Marokko bliver også trukket ind i diverse EU-politiske fora, uden at det dog åbner op for EU-medlemskab
 
Suspension eller ændring af fiskeriaftalerne giver både Marokko og EU kuldegysninger, fordi det lukker op for spørgsmålet om graden af selvstændighed for det besatte Vestsahara. Og ikke nok med at fiskeriaftalerne har udløst diskussion om Vestsaharas fremtid, også krænkelse af menneskerettigheder i Vestsahara er kommet på dagsordenen. FN’s særlige udsending i Vestsahara, Christopher Ross erklærede således i januar i år, at FN-styrken MINURSO (United Nations Mission for the Referendum in Western Sahara) – som siden 1990erne har skullet sikre, at våbenhvilen mellem Marokko og sahrawierne ikke overtrædes – skal have ret til også at overvåge overholdelse af menneskerettigheder i Vestsahara.

Decentralisering af Marokko er vejen frem


Marokko vil ikke høre tale om en selvstændig stat i Vestsahara. Det vil EU heller ikke, fordi det vil destabilisere de aktuelle magtforhold i Nordafrika. Sahrawierne afslår på sin side fuldstændig integration af Vestsahara i Marokko. Tilbage står så muligheden af autonomi og decentralisering af den marokkanske stat. Marokko har i de sidste par år arbejdet på en regionaliseringsmodel, som blandt andet involverer fordeling af de regionale økonomiske ressourcer. Spørgsmålet er naturligvis, hvorvidt de fine intentioner har nogen gang på jorden.
 
Hvis der ikke skal gå for megen fisk i topmødet den 7. – 8. marts, vil det være en fordel at Marokko viser, at det er villigt til at påbegynde decentralisering og at de agter seriøst at konsultere sahrawierne, hvad angår ressourcefordeling, samt at overholde menneskerettigheder i Vestsahara. Hvis Marokko viser en reel reformvilje, vil det blive vanskeligere for separatistbevægelsen Polisario at få opbakning til oprettelse af en selvstændig stat i Vestsahara. 
 


Ulla Holm
Ph.d., seniorforsker
 
 

Opdateret: 04-03-10